Flere og flere danskere arbejder deltid – og færre knokler igennem

»Glem det, venner, glem det.« Sådan lød det sidste år fra statsministeren til alle de danskere, der går og drømmer om at få mere fritid og arbejde mindre. Men danskerne lyttede tilsyneladende ikke. I hvert fald vælger flere og flere danskere at arbejde på deltid. Selv om antallet af beskæftigede er steget de seneste ti år, er det kun gået én vej med antallet af danskere på deltid. Det viser et særtræk fra den såkaldte Arbejdskraftundersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet for Berlingske. Arbejdskraftundersøgelsen regnes for en af de mest pålidelige undersøgelser af området, da mindst 70.000 mennesker hvert år deltager. Deltidstendensen viser sig både i konkrete tal og procent. I 2013 var 24,8 procent af den samlede mængde personer i beskæftigelse på deltid. I 2018 var tallet steget til 24,9 procent, og sidste år i 2023 arbejdede 26,2 procent af de beskæftigede deltid. Tendensen til at bruge mindre tid på arbejdet går igen i andre tal fra samme undersøgelse. Her viser det sig, at antallet af beskæftigede med flest ugentlige arbejdstimer – med ugentlig arbejdstid fra 48 timer og op – ligeledes er faldet de seneste ti år. I 2013 var det 200.500 mennesker, i 2018 var det 175.250 og i 145.750, viser tallene.En af landets førende og mest indflydelsesrige økonomer, professor Nina Smith, kalder det en »meget stærk trend«. »Jo rigere, vi bliver, jo mere vil vi gerne have af det, vi kalder fritid. Når man har fået de materielle goder opfyldt, så er det ferie og fritid og den slags, som vi gerne vil have mere af,« siger hun. Den trend ses ikke kun i Danmark, men mange steder i verden, tilføjer hun. Uanset regeringens formaninger tyder al forskning på, at det bliver ved med at gå den vej, lyder det fra Laust Høgedahl, der er lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet. »Der er helt sikkert nogle strømninger i tiden, hvor det med at arbejde sig halvt ihjel, det er ikke på mode. At leve for lidt mindre og ikke forbruge så meget – det rimer også på at være bevidst omkring klima - det hænger fint sammen med, at man gerne vil have mere tid til familien og det andet liv. Alt det man laver, når man ikke arbejder,« siger han. »Mærk efter« Det var i kølvandet på både vreden over afskaffelsen af Store Bededag og Ruslands invasion af Ukraine, at statsminister Mette Frederiksen (S) i begyndelsen af 2023 for alvor tog hul på en debat om danskernes arbejdstid. Og siden er hun vendt tilbage til det af flere omgange. »Der er noget i vores mentalitet, vi bliver nødt til at få ændret. Russerne går ikke hjem. De fortsætter,« sagde Mette Frederiksen. Hun betonede videre over for danskerne, at hun ikke var sikker på, at »alle skal gå hjem klokken 16 fra samlebåndet«. Senere i foråret hæftede Mette Frederiksen sig i en samtale med Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, ved, at der er »alle mulige mennesker, der mener, vi kan arbejde mindre«. Men statsministeren var ikke en af dem: »Glem det, venner, glem det,« understregede hun. Senere på på året citerede hun endda Thorvald Stauning for at »uvirksomhed og dovenskab er menneskenes fjender.« Statsministeren advarede mod, at hvis ikke, danskerne holdt fast i »vores stærke arbejdsmoral. Ja, så holder vores velfærdsmodel ikke.« Mette Frederiksen talte ind i en offentlig debat, der bredte sig i visse dele af samfundet, og hvor enkelte familiers livsstil i 2023 kom til at fylde meget. En af de stemmer var Maj My Humaidan. Med sin bog om »Ærømanifestet« fortalte hun danskerne om lykken ved at mærke efter, stige af ræset og hjemmeskole sine fire børn. »Vi har indtil for ganske nylig troet på historien om, at det gav mening, at vi som samfund vækster. Derfor var det også meningsfuldt at stå op om morgenen, tage af sted og producere. Det var sådan, vi sikrede os selv og vores samfund, blev vi fortalt, og den fortælling købte vi ind på. Men jeg tror, at den opfattelse er ved at knække, og jeg tror, at det går stærkt,« sagde Maj My Humaidan i et interview med Berlingske. Bogen blev en bestseller, og principperne ræsonnerede tydeligvis hos mange børnefamilier, der synes, at hverdagen med to fuldtidsjob og børn er svær at få til at hænge sammen. Et modsvar kom fra den socialdemokratiske lejr i efteråret 2023 fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek, der regnes for en af partiets store ideologer. I bogen »Arbejdets land« opfordrede han danskerne til at være stolte over at hente børn sent. »Lad være med at kigge ned i jorden, når du henter dine børn, lige før børnehaven lukker. Gå med rank ryg,« sagde Kaare Dybvad Bek i et interview med Jyllands-Posten i anledning af bogudgivelsen. Men mange danskere kunne ikke lide, hvad de hørte fra Socialdemokraterne. Og Mette Frederiksen har blødt op for de bastante udmeldinger ad flere omgange: Måske ramte hun »bolden skævt. Eller blev misforstået. Måske begge dele,« lød det fra talerstolen i afslutningsdebatten i maj i år. Her slog Mette Frederiksen fast, at hun har »stor tillid til, at hver enkelt dansker selv kan styre, hvor mange timer han eller hun arbejder«. Men også at det »ændrer ikke på, at det er den høje beskæftigelse, der gør, at vi lever i et af verdens bedste samfund«. Statsministeren har ikke ønsket at uddybe i et interview med Berlingske, hvad det var, hun mente, danskerne havde misforstået. »Et klart kønsaspekt« Ønsket om at arbejde mindre er bredt funderet. Det viser forskning, som arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl og hans kolleger har udgivet i samarbejde med Trygfonden. I 2024-udgivelsen svarer 41 procent af alle svarpersoner, at de er tilfredse med deres nuværende arbejdstid: De ønsker hverken at arbejde mere eller mindre. Kun 13 procent ønsker enten at arbejde »meget mere« eller »noget mere«, hvorimod 42 procent gerne vil arbejde noget mindre eller meget mindre. Det ses også i tallene fra Danmarks Statistik, at der er »et klart kønsaspekt,« som Laust Høgedahl siger. »Det er stadig kvinderne, som tager det største læs derhjemme,« siger Laust Høgedahl. Ud af det samlede antal kvinder i beskæftigelse i Danmark var lidt over en tredjedel af dem på deltid, mens tallet er under en femtedel for mændenes vedkommende. Dertil kommer, at deltidsansættelser fylder meget i bestemte grupper og sektorer. Det gælder især den offentlige sektor for eksempel for sygeplejersker og SOSU-assistenter. Visse faktorer påvirker dog det samlede billede af det høje antal deltidsansættelser. Studerende tæller med. Og der er deltidsansatte, som tager vikarvagter ved siden af og på den måde rammer en uge med fuld tid alligevel. Økonom: En ret stor udfordring Danskerne kan være nok så utilfredse med budskabet og måden, det blev sagt på fra Christiansborg. Men grundlæggende havde statsministeren ret i sin analyse, siger Nina Smith: »Jeg er økonom, og jeg skal ikke vælges til noget som helst. Så jeg kan godt sige, hvordan jeg mener, det hænger sammen: Jeg er enig i den analyse, der ligger bag det, statsministeren sagde.« Hun henviser til de seneste års debat om balancen mellem arbejde og familieliv. »Vi har hørt det i medierne gennem en række personer: Dem der siger, at de ikke vil arbejde ret meget – for det kan man jo sagtens, de kan leve for meget mindre, og den pris betaler de selv. Men det er ikke rigtigt,« siger Nina Smith: »Man betaler ikke den pris selv. For de har adgang til sundhedsvæsenet og fuld ret til, at børnene kan komme på sygehuset, få gratis uddannelse og SU, når de er store. Det er jo sådan set det, man skal betale til, ved at betale til skatten«. Ser du egentlige tendenser til, at samfundskontrakten er ved at bryde sammen? »Jeg synes, vi ser det på den måde, at rigtig mange mennesker er begyndt at sige: ‘at samfundet har brudt samfundskontrakten med mig’. ‘Mine forældre bliver ikke passet godt nok, ‘mine børn bliver ikke passet godt nok, ‘skolen er for dårlig, så nu vil jeg ikke bidrage til samfundet’,« siger hun og fortsætter: »Hvis man synes, at samfundskontrakten bliver brudt, og det er medvirkende til, at vi arbejder mindre, og at det kommer til at ske endnu mere i fremtiden, så er det klart, så er det en ret stor udfordring for vores velfærdssamfund.« https://www.berlingske.dk/indland/flere-og-flere-danskere-arbejder-deltid-og-faerre-knokler-igennem